Print af reservedele

En af visionerne med 3D-print er at oprette værksteder lokalt til at producere reservedele enkeltvis til f.eks. husholdningsmaskiner, frem for at bestille hos producenten på den anden side af kloden.

I værkstedet har vi haft det første konkrete eksempel. Vores espressomaskine har en lille dyse under filterdelen, som hjælper til at lave en smuk "crema" på kaffen.

Desværre falder denne lille plastikdel meget let ud, når man banker grumset ud, og falder i skraldespanden sammen med grumset.Uden dysen sprøjter kaffen ud til alle sider, så man kan ikke bare undvære dysen - og cremaen!

Det viser sig at producenten kun sælger reservedyser enkeltvis, sammen med en helt ny filterindsats - pris ca. 300 kr!!

Idag har vi altid en håndfuld printede ekstra dyser liggende når uheldet sker - printpris ca. 4 kr. pr. stk.